Ikke to fjernvarmeanlæg er helt ens, men de er alle opbygget af de samme komponenter (enkeltdele).
Herunder finder du billeder og beskrivelser af de vigtigste dele af dit varmeanlæg.
Fjernvarmemåleren
Du til højre finder du er betjeningsvejledningen til din fjernvarmemåler.
Ved at trykke på knappen kan du få vist forskellige oplysninger på displayet - se eksempler nedenfor.
Hvis der opstår problemer med varmen, er det første du bør gøre at kontrollere flowet (gennemstrømningen) gennem måleren samt temperaturen i fremløb og retur (den varme og den kolde ledning).
Hvis der er flow, betyder det, at der løber fjernvarmevand til din installation.
Mængden af flow afhænger af vejret:
- Om vinteren er det normalt med 1-2 liter i timen pr. m3
Ved brug af varmt vand stiger flowet naturligvis:
- Brugsvandsveksler: 400-600 liter i timen
- Varmtvandsbeholder: 100 – 150 liter i timen, når beholderen lader op
Betjeningsvejledningen
Her er betjeningsvejledningen til din fjernvarmemåler.
Ved at trykke på knappen kan man få forskellige visninger frem, se nedenfor.
Hvis der er problemer med fjernvarmen, så er det første, man kan gøre er at kontrollere om der er flow (gennemstrømning) gennem måleren og hvilken temperatur, der er i fremløb og retur (varm og kold ledning).
Hvis der er flow, så strømmer der fjernvarmevand til din installation. Flowet afhænger af vejret. Om vinteren er det normalt med 1-2 liter i timen pr, m². Når der bruges varmt vand stiger flowet naturligvis, og ved en brugsvandsveksler kan det være på 4-600 l pr. time. Ved en varmtvandsbeholder 100 - 150 l pr. time, når beholderen lader op.
Hvis fremløbstemperaturen er lav (mindre end 50°C) vil det om sommeren ofte skyldes, at der ikke har været forbrug på installationen i et stykke tid. I fyringssæsonen betyder en lav fremløbstemperatur, at der er en driftsforstyrrelse/brud på gadeledningerne eller anden teknisk fejl.
Snavssamleren sørger for, at der ikke kommer snavs fra fjernvarmenettet ind til dit anlæg. Nogle gange sidder der også en snavssamler på returen, der sørger for, at snavs fra anlægget ikke kommer ud i fjernvarmesystemet. Sien i snavsamleren bør renses hvert andet år; men hvis der er svigt eller manglende varmeforsyning, så kan være det en tilstoppet snavssamler, der er årsagen. Det er ejeren af anlægget, der har ansvaret for rensning af snavssamlere.
Trykdifferensregulatoren sørger for, at der er et ensartet differenstryk over fjernvarmeanlægget. Differenstrykket er trykforskellen mellem frem og retur. Den bør ikke være mere en 1 mVs i varmeanlægget og kan være op til 30 mVs i fjernvarmesystemet. Regulatoren reducerer således trykket i varmeanlægget, således dette ikke støjer og sikrer desuden, at termostatventiler har de optimale betingelser for at fungere. 
Danfoss RAVK ventil sidder ofte ved varmtvandsbeholdere; men en tilsvarende type (RAVI) kan vindes ved varmtvandvekslere.
TPV - ventil fra nyere brugsveksleranlæg. Denne ventil er tryk- og temperaturstyret.
PM ventil fra Redan. Ventilen er trykstyret.
AVTB ventil fra Danfoss. Denne ventil er anvendt til både styring af varmtvandsvekslere og varmtvandsbeholdere.
Returtermostatventil fra Danfoss. Denne ventil kan være anvendt til regulerings af varmtvandstempraturen fra beholdere. Reguleringsformen udgør en risiko for tilkalkning af beholderen og anvendes ikke mere.
Radiatortermostater består af et følerhoved og en ventildel. her er det følerhoveder, der er vist. Ventilerne kommer senere. Langt de fleste termostater er mrk. Danfoss; men der er andre fabrikater. Alle fungerer på samme måde.
Dette er den nyeste model termostat fra Danfoss til manuel regulering. Alle termostater fungerer ved, at der er en gasfyldning, som udvider sig, hvis rumluften bliver varm og herved trykker på ventilstiften - se om manglende varme - og hermed lukker ned for fjernvarmen til radiatoren. Når rumluften bliver koldere, så trækker gasfyldningen sig sammen og letter trykket på stiften og der lukkes mere fjernvarme ind i radiatoren.
Der sidder ofte et eller flere såkaldte skivetermometre på dit anlæg. Disse viser eksempelvis fremløbs og returtemperaturen på varmekredsen. De kan også vise andre temperaturer, alt afhængig af, hvor de er placeret. Skivetermometre skal som oftest justeres i forhold til deres placering, og dette gøres ved en skrue i enden af føleren. 
Skivetermometeret sidder i en følerlomme af messing og føler således ikke direkte i fjernvarmevandet. Derfor skal termometret justeres, således det kan vise korrekt. Som regel viser termometret for lidt, hvis det ikke er justeret.
